Den kommende afstemning om Enhedspatentet

I december 2013 stod det klart, at Folketinget ikke kunne nå til enighed om vedtagelse af patentreformen. Det betyder, at danskerne skal sætte et ekstra kryds, når de går til stemmeurnerne d. 25. maj for at stemme til Europa Parlamentet. Vi skal sige ja eller nej til patentreformen – men hvad indeholder den egentlig, og hvad vil konsekvenserne blive?

Reformens indhold
Patentreformen består af 2 dele. En forordning om et enhedspatent og en forordning om en fælles patent domstol. Begge dele er vedtaget politisk i EU, men skal ratificeres af mindst 13 medlemslande, herunder Tyskland, England og Frankrig, før forordningerne træder endligt i kraft. Man regner med, dette sker inden 2015. Reformen er således en realitet, og et nej fra Danmark vil ikke kunne sætte en stopper for den. Spørgsmålet er alene, om Danmark vil være med eller ej.

Situationen i dag
Som det ser ud i dag, findes der allerede et europæisk patent. Det administreres af European Patent Office (EPO) og kan anvendes i de lande, som har tiltrådt Den Europæiske Patentkonvention (EPK). Patentet har dog ikke samme umiddelbare effekt som et nationalt patent. Efter udstedelsen skal patentet nemlig valideres - dvs. oversættes til de nationale sprog - og der skal betales gebyr i hvert enkelt land, hvor patentet ønskes beskyttet. Dette er en forholdsvis bekostelig affære.

Efter valideringen behandles patentet som et nationalt patent, hvilket betyder, at spørgsmål om gyldighed og krænkelser skal afgøres af de nationale domstole med virkning for det enkelte land. Konsekvensen heraf er, at man risikerer at skulle føre parallelle sager om det samme patent i forskellige lande, og måske oven i købet få modstridende domme, idet de nationale domstole ikke fortolker lovene ens. Dette er selvsagt ikke hensigtsmæssigt.

Reformens virkning
Patentreformens formål er et forsøg på at gøre op med ovenstående ulemper. Ved at indføre et enhedspatent forsvinder valideringskravet, og patenthaveren skal således kun ansøge og betale ét sted. Der kræves ingen oversættelse, så længe ansøgningen udformes på engelsk, tysk eller fransk. Patenthaveren skal desuden kun betale et samlet årsgebyr i stedet for i hvert enkelt land. Omkostningerne for et enhedspatentet er dog ikke endnu ikke fastlagt, men det må formodes, at der vil være en ikke ubetydelig besparing for de patenthavere, som ønsker at få beskyttelse i mange lande.

Derudover vil den fælles patentdomstol sikre, at der ikke afgives modstridende domme, idet det i fremtiden vil være den, der afgør alle sager om gyldighed og krænkelser for enhedspatenter. Der vil være tale om en international domstol med placering i Paris, London, München og Luxembourg – men med mulighed for at oprette regionale afdelinger i de deltagende lande. Efter planen skal der oprettes en regional afdeling i Danmark. Domstolens afgørelser vil have umiddelbar virkning i alle de deltagende lande, og eventuelle tvister vil således kunne afgøres med én enkelt sag.

Ja eller nej?
Hvis Danmark vælger ikke at gå ind i patentsamarbejdet, vil enhedspatentet ikke gælde i Danmark. Reformen vil dog stadig have virkning i andre lande, og danske patentansøgere vil derfor uanset hvad have mulighed for at ansøge om et enhedspatent, dette vil så blot ikke have gyldighed i Danmark.

Selvom reformen ikke vedtages i Danmark, vil danske virksomheder således stadig blive berørt af den. Hvis en dansk virksomhed krænker et enhedspatent, vil virksomheden kunne blive sagsøgt og dømt af den internationale patentdomstol. Domstolens afgørelser vil ikke have direkte virkning for den danske patentret, men en indirekte virkning vil ikke kunne undgås, idet nationale domstole allerede i høj grad skeler til internationale afgørelser.

Hvis Danmark står uden for reformen, vil vi desuden ikke have nogen mulighed for at påvirke procesformen hos domstolen. I øjeblikket arbejdes der intenst for at udforme et procesreglement for domstolen, og hvis Danmark siger nej, vil vores involvering heri ophøre. Det betyder, at vi ikke vil have nogen indflydelse på domstolen, selvom den i praksis vil få betydning for danske virksomheder og borgere.

Reformens indtræden ændrer ikke ved de nuværende muligheder for at opnå patent. Man vil således stadig have mulighed for at nøjes med at udtage nationalt patent i de enkelte lande, hvilket i nogle tilfælde formentligt vil være en økonomisk fordel, hvis man kun har behov for beskyttelse i få lande. Det almindelige europæiske patent vil også stadig være tilgængeligt. Enhedspatentet vil således blot være et ekstra tilbud.

Afslutning
Der er argumenter både for og imod reformen. Mange vil mene, at det nemmeste vil være at sige nej, idet vi stadig vil have muligheden for at ansøge om enhedspatentet, men som anført i ovenstående, vil et nej også betyde, at vi vil blive omfattet af en række nye regler, uden at få nogen indflydelse på hvordan de udformes eller administreres. Hvor krydset skal sættes til maj, er op til den enkelte, og den rigtige beslutning afhænger i høj grad af øjet der ser. Det vigtigste at huske er dog, at banen allerede er kridtet op. Reformen er vedtaget, og spørgsmålet er således blot, om Danmark vil være med i kampen, eller om vi vil se til fra sidelinjen.

Af Mia Storm
Advokatfuldmægtig
Email: ms@otello.dk