Destruktion af falsk Rolex ur bliver en realitet
”Så længe det er til eget brug, sker der ikke noget”.
Igennem årene har EU-borgere søgt støtte i ovenstående udsagn ved køb af kopi produkter fra udlandet. Men med en ny afgørelse fra EU-domstolen (sag C-98/13, Rolex vs. Blomqvist) er der kommet nye boller på suppen, og i fremtiden vil online shoppere kunne tvinges til at destruere kopivarer, selvom de er indkøbt uden for EU og til eget brug.
I 2010 købte danskeren Martin Blomqvist et ur fra en kinesisk webshop. Uret fremstod som et Rolex-ur. Handlen blev gennemført via sælgerens engelske side, hvorefter uret blev sendt med posten til Danmark. Ved sin ankomst i Danmark blev pakken standset i toldmyndighederne, der besluttede at tilbageholde uret, idet de mistænkte det for at være en kopi.
Rolex, som ejer alle rettigheder til Rolex-ure, kom hurtigt frem til, at der var tale om en kopi, hvorefter de bad om at få uret destrueret. Dette nægtede Martin Blomqvist at acceptere, idet han anførte, at han havde købt uret lovligt til eget brug, fordi privat brug er omfattet af rettighedshaverens enerettigheder. Herefter anlagde Rolex sag mod Martin Blomqvist ved Sø-og Handelsretten for at få gennemtvunget en destruktion af uret. Sø-og Handelsretten gav Rolex medhold, hvorefter Martin Blomqvist ankede sagen til Højesteret.
Højesteret var dog usikker på, hvorvidt der rent faktisk var sket en krænkelse af Rolex’ rettigheder, idet der var enighed om, at Martin Blomqvist havde købt uret til eget brug – normalt ensbetydende med, at rettighedshaver ikke kan hævde sin ret, idet der ikke er sket krænkelse her i landet.
Højesterets afgørelse afhang derfor af, hvorvidt de mente, der var sket tilgængeliggørelse for almenheden efter ophavsretsloven eller erhvervsmæssigt brug efter varemærkeloven – hvilket ville være udtryk for krænkelse her i landet. Løsningen lå ikke lige for, og derfor besluttede Højesteret at søge hjælp hos EU-domstolen ved at stille en række præjudicielle spørgsmål.
Spørgsmålene omhandlede fortolkningen og rækkevidden af de EU-retlige regler om ophavsret og varemærkeret. Spørgsmålene skulle afklare, hvorvidt et køb fra en hjemmeside i udlandet i sig selv er nok til at udgøre tilgængeliggørelse for almenheden eller erhvervsmæssigt brug, når salget sker til en borger med adresse i EU, hvor de pågældende varer er beskyttede – eller om det endvidere er en betingelse, at varerne har været genstand for markedsføring rettet mod den pågældende medlemsstat i EU.
EU-domstolen afgav sit svar d. 6. februar 2014. Heraf fremgår det, at de EU-retlige regler skal fortolkes således, at en rettighedshaver, der har rettigheder til en vare solgt til en person inden for EU gennem en online shop i et ikke EU land, opnår sin ret alene i kraft af det foreliggende salg. Det er således ikke nødvendigt, at der tillige har foreligget en reklameindsats rettet mod medlemsstaten, idet salget og den medfølgende levering er nok til at sætte rettighederne i spil. Det betyder, at rettighedshavere, som f.eks. Rolex, kan gøre deres ret gældende, selvom de krænkende varer er købt uden for EU, fordi beskyttelsen træder i kraft, så snart de pågældende varer kommer ind i EU.
EU-domstolens afgørelse skal iagttages af Højesteret, hvilket betyder, at en destruktion af Martin Blomqvists ur ikke kan undgås. Afgørelsen åbner samtidig op for en ny fortolkning af de gældende regler og rækkevidden af rettighedshavers beskyttelse, og det bliver interessant at følge udviklingen fremover.