Google kan tvinges til at slette oplysninger

Internettet glemmer aldrig. Specielt ikke Google. Det ved enhver, der har prøvet at foretage en internetsøgning på eget navn og fundet oplysninger eller billeder, som de helst så gik i glemmebogen. Det kan være et gammelt avisbillede fra dengang du var klædt ud som Harry Potter til fastelavn - med ar i panden og tryllestav i hånden, eller en artikel om dengang du vandt førstepladsen i den lokale pølsespisningskonkurrence. Mindre flatterende, når du sidder til jobsamtale og din kommende chef har tjekket dit internet-CV.

Men nu er der måske håb forude. For EU-domstolen har netop afsagt en dom som fastslår, at personer kan have ret til at bede internetmastodonten Google om at slette personlig data, der fremkommer på søgemaskinen.

Afgørelsen kommer efter spanieren Mario González "googlede" sig selv og fandt oplysninger, som han mente var krænkende. Oplysningerne omhandlede en tvangsauktion af hans ejendom, der skete i forbindelse med en beslaglæggelse, der skulle inddrive gæld, som han havde til den sociale sikringsordning i Spanien. Tvangsauktionen fandt sted tilbage i 1998, og derfor mente Mario González ikke, at det havde nogen relevans længere, hvorfor han krævede oplysningerne slettet.

For at få gennemført sit krav indgav han en klage til det spanske database beskyttelsesagentur mod den spanske afdeling af Google, samt mod Google Inc. Han krævede, at oplysningerne blev slettet, så de ikke længere kom frem på søgemaskinen, når man søgte på hans navn.

Mario González fik medhold i sin klage mod Google, der blev pålagt at fjerne oplysningerne fra deres søgeindeks. Dette var Google dog stærkt utilfreds med, hvorfor de anlagde sag ved landsretten i Spanien for at få afgørelsen fra databasebeskyttelsesagenturet annulleret. Den spanske ret spurgte i den forbindelse EU-domstolen til råds.

Og nu er EU-domstolen kommet frem til en afgørelse. Afgørelsen fastslår, at personer kan have ret til at få fjernet oplysninger fra søgemaskiner som Google. Der er dog tale om en interesse afvejning, hvor den berørte persons ret til privatlives fred og retten til beskyttelse af personoplysninger skal afvejes i forhold til internetbrugernes generelle interesse i den pågældende oplysning. Der er således ikke tale om en absolut ret, men en mulighed, såfremt hensynet til det offentliges interesse ikke overstiger hensynet til den enkelte. Dette bliver for fremtiden det afgørende punkt, når personer beder om at få fjernet oplysninger om dem selv.

EU-domstolens afgørelse kommer som sagt i forlængelse af en præjudiciel forespørgsel fra den spanske landsret, og det er herefter op til den spanske domstol at afgøre, hvordan de vil lave den på ingen måde lette interesse afvejning.

Af Mia Storm
Advokatfuldmægtig
Email: ms@otello.dk