Opdatering: Patentdomstol og Enhedspatent
Der har i EU regi længe været arbejdet på en patentreform indeholdende henholdsvis etableringen af et såkaldt Enhedspatent og etableringen af en fælles EU patentdomstol. På nuværende tidspunkt deltager 25 EU lande i samarbejdet om patentreformen. Ideen bag patentreformen er, at det skal være lettere og billigere at opnå udstedelse af patenter og efterfølgende håndhæve disse i EU, hvilket i forlængelse heraf skal være med til at forbedre EU's konkurrenceevne over for USA, Kina, Japan, og Korea.
Som det ser ud i dag, er der store omkostninger forbundet med at søge patent i EU og endnu større omkostninger ved håndhævelsen heraf efter udstedelsen. Enhedspatentet skal gøre det muligt at søge om patent i de deltagende lande ved blot at indlevere en enkelt patentansøgning til Det Europæiske Patentkontor. Patentkontoret vil behandle ansøgningen og hvis ansøgningen er succesfuld, er der mulighed for, at få et patent udstedt med direkte virkning for de deltagende lande. Det er således intentionen, at det nye patentsystem skal medvirke til at små og mellemstore virksomheder i større udstrækning vil patentere deres produkter.
Reformen giver yderligere en ny EU Patentdomstol eneretten til at træffe afgørelser i tvister om patenter.
På nuværende tidspunkt har nationale myndigheder og domstole kompetence til at afgøre patentretlige søgsmål, herunder situationer hvor en patentindehaver ønsker at håndhæve sin rettighed. Dette har i praksis givet anledning til høje omkostninger for de involverede parter samt en risiko for modstridende domme i forskellige lande.
Med den nye Patentdomstol vil tvisterne kunne afgøres i en samlet proces og være gældende for samtlige af de 25 medlemslande, der er med i aftalen. Udover krænkelsessager, vil domstolen bl.a. varetage indsigelsesager, hvor tredjemand kan gøre indsigelse over for udstedte patenter. Desuden vil man kunne anlægge ugyldighedssøgsmål mod et udstedt patent.
Kort sagt er hensigten, at Patentdomstolen gøre det både lettere og billigere for patentindehavere at håndhæve deres patenter i EU, samtidig med at den skal udbyde en patentretlig retssikkerhed mellem de 25 deltagende lande. Man kan så diskutere, om det vil blive resultatet i praksis, hvilket vi stiller os tvivlende over for.
Systemet etableres gennem indgåelse af en mellemstatslig aftale. Det betyder, at aftalen skal godkendes i hvert enkelt medlemsland efter de regler, der findes i medlemslandenes egne forfatninger. Justitsministeriet har konkluderet, at der er tale om overdragelse af dansk suverænitet ved deltagelse i patentdomstolen, hvilket betyder, at godkendelse kræver enten et flertal på 5/6 af Folketingets medlemmer eller et flertal ved en folkeafstemningen.
I skrivende stund ser det ud som om, at beslutningen omkring denne suverænitetsafgivelse skal træffes ved folkeafstemning, da der ikke er 5/6 flertal i Folketinget. Det er af flere grunde ikke er den optimale løsning.
For det første er spørgsmålet om tilslutning til EU's Patentdomstol et meget teknisk spørgsmål. Folk skal have en vis fornemmelse af, hvad intellektuel ejendomsret er, hvorfor det er godt at have patenter, og hvad patenter betyder for jobskabelse. Desuden er der er en risiko for, at folk ikke forstår de helt basale ting om patentdomstolen, og de opgaver den skal varetage.
Det må yderligere antages, at Patentdomstolen er en størrelse, som den almindelige dansker hverken har en dybere viden omkring ej heller en interesse for og i sidste ende ikke føler sig berørt af. Set i lyset heraf, kan det let i stedet gå hen at blive en debat om for og imod EU, euroen og eurokrisen.
Der venter uanset hvad, en stor opgave for de danske politikere, hvis de skal forsøge at formidle korrekt information om Patentdomstolen og Enhedspatentet, hvis det ender med en folkeafstemning. I det tilfælde vil vi følge op med uddybende indlæg omkring systemet, da der allerede på nuværende tidspunkt har floreret mange forkerte oplysninger om systemet i de danske medier.