Bilka dømt for at sælge falske Polo trøjer
Den 10. januar 2014 afsagde Sø-og Handelsretten dom i en sag mellem The Polo/Lauren Company L.P. (herefter Ralph Lauren) og Dansk Supermarked A/S (herefter Dansk Supermarked).
I sagen havde butikskæden Bilka, der er ejet af Dansk Supermarked, via en leverandør i Polen indkøbt et parti polo t-shirts og skjorter af det kendte mærke Ralph Lauren.
Ralph Lauren er indehaver af adskillige danske og europæiske varemærker, og da de blev opmærksomme på Bilkas salg, anlagde de sag mod Dansk Supermarked for at sætte en stopper for Bilkas salg og markedsføring af de pågældende varer.
I sagen ved Sø- og Handelsretten anførte Ralph Lauren, at Dansk Supermarked skulle forbydes at importere, producere, sælge, markedsføre eller på anden måde erhvervsmæssigt disponere over de omhandlede produkter, og at Dansk Supermarked skulle betale 500.000 for den foretagne krænkelse. Ralph Lauren krævede desuden, at Dansk Supermarked skulle offentliggøre Sø- og Handelsrettens dom – både på Bilkas egen hjemmeside og i 2 større danske aviser.
Dansk Supermarked anerkendte under sagen, at der var tale om falske varer, men de hævdede, at krænkelsen af Ralph Lauren og de dertil hørende varemærkerettigheder var sket i god tro (altså uden Bilkas kendskab). Bilkas produktchef forklarede i den forbindelse, at han selv havde besøgt leverandøren Zeprotex i Polen, hvor han havde besigtiget varerne og kontrolleret, at kvaliteten var, som den skulle være (altså original). Han erkendte dog også, at der ikke var sket yderligere kontrol af varerne efter leveringen til Bilka, fordi Bilkas lagersystem var automatiseret og ikke gjorde det muligt at foretage yderligere kontrol.
Der var for Bilka ingen tvivl om, at de modtagne varer ikke stemte overens med de besete varer, da først varerne blev efterset, og Bilka anførte således, at de var blevet snydt af leverandøren Zeprotex, hvorfor der også er indgivet en politianmeldelse i Polen. På den baggrund mente Bilka, at de ikke skulle betale erstatning.
Under sagen spillede netop erstatningsberegningen en stor rolle. Ralph Lauren anførte som normalt i den slags sager, at de havde ret til erstatning, samt vederlag efter varemærkelovens § 43 stk. 1 nr. 1 og markedsføringslovens § 20 stk. 3, og at vederlagsberegningen skulle ske på grundlag af alle de indkøbte varer – ikke kun på grundlag af de solgte varer, som Dansk Supermarked havde anført.
Ralph Lauren lagde vægt på, at vederlaget skulle være udtryk for den licens, som Dansk Supermarked skulle have betalt, såfremt de havde indhentet en tilladelse fra Ralph Lauren, og at denne tilladelse naturligt ville relatere sig til alle produkterne – ikke kun de solgte. Desuden mente de, at vederlaget skulle udgøre 10 %, og ikke kun 5 %, som Dansk Supermarked havde anført. De 5 % blev, ifølge Ralph Lauren, typisk brugt i sager om pakning af medicin – hvorimod de 10 % var mere overensstemmende med kutymen inden for eksklusive forbruger produkter.
Sø-og Handelsretten fastslog i deres dom, at der ikke var nogen tvivl om, at der var tale om varemærkeforfalskede produkter – hvilket heller ikke var bestridt. De fandt desuden, at Dansk Supermarked, som professionel indkøber, burde have foretaget en mere indgående kvalitetskontrol efter levering, og at der, idet dette ikke var sket, var handlet uagtsomt og ansvarspådragende fra Bilkas og Dansk Supermarkeds side. At Bilka havde anført, at deres fuldautomatiske lagersystem ikke gav mulighed herfor, spillede således ingen rolle.
Ralph Lauren blev tilkendt 200.000 i erstatning og vederlag. Retten anførte, at Ralph Lauren ikke havde været i stand til at dokumentere et tab, og størrelsen af beløbet blev herefter fastsat ud fra oplysningerne om antallet af solgte trøjer, den oplyste pris herpå, en skønsmæssigt fastsat licenssats, samt Dansk Supermarkeds fortjeneste ved salget af de 1.617 varer. Der tilkendtes desuden erstatning for markedsforstyrrelse, der – om end denne var af begrænset omfang – måtte forventes at indtræde som følge af Bilkas salg og markedsføring af de uoriginale trøjer.
Retten fandt derimod ikke, at der var grundlag for tilkendelse af yderligere økonomisk kompensation i form af godtgørelse for ikke-økonomisk skade. Endvidere fandt retten det ikke nødvendigt, at Dansk Supermarked skulle offentliggøre den afsagte dom – hverken på egen hjemmeside eller i aviser. Dansk Supermarked blev derudover dømt til at betale sagsomkostninger på i alt 25.000 kroner.
Den afsagte dom er interessant, fordi den fastslår, at professionelle indkøbere har et særligt ansvar for at sikre sig ægtheden af indkøbte varer. I dette tilfælde var det således ikke nok, at Bilka havde sendt en mand til Polen for at besigtige varerne forud for levering, idet de ikke havde foretaget nogen kontrol af de tilsendte varer, da de rent faktisk blev leveret. Bilka kunne således ikke påberåbe sig deres gode tro, idet de havde handlet uagtsomt.