Lundbeck pålagt betaling i millionklassen
Højesteret lagde i slutningen af 2013 endeligt låg på en over tre år lang strid mellem den danske medicinkoncern Lundbeck og det amerikanske medicinalselskab Actavis, idet Højesteret ved deres kendelse ophævede et tidligere nedlagt fogedforbud og pålagde Lundbeck at betale Actavis et krav i millionklassen.
Sagen indledtes allerede tilbage i april 2010, hvor fogedretten i Helsingør på Lundbecks opfordring nedlagde forbud mod Actavis’ escitalopram-tabelletter, idet det ansås for godtgjort, at fremstillingen af disse krænkede Lundbeck’s danske patent opnået i forbindelse med et tilsvarende produkt markedsført som Cipralex. Dette fogedforbud blev endvidere i maj 2011 stadfæstet af Østre Landsret.
I forbindelse med Højesteretssagen nedlagde Actavis påstand om, at fogedforbuddet skulle ophæves, idet det var selskabets opfattelse, at der ikke forelå en patentkrænkelse. Actavis gjorde i den forbindelse gældende, at Lundbeck ikke blot ønskede at sikre sig mod patentkrænkelser, men derimod anvendte ethvert middel for at forhindre konkurrence på deres altovervejende hovedprodukt.
Højesteret nåede i deres afgørelse imidlertid frem til, at det på baggrund af bevisførelsen måtte udledes, at Actavis’ indiske underleverandør Dr. Reddy ud fra egne metoder var i stand til at fremstille Actavis’ escitalopram-tabelletter.
Højesteret mente således, at Actavis havde formået at overkomme den omvendte bevisbyrden i patentlovens § 64 a, stk. 1, hvorefter et nyt produkt betragtes som fremstillet ved den fremgangsmåde, som har opnået patent, det vil i dette tilfælde sige Lundbecks metode, såfremt det modsatte ikke bevises. Baggrunden for den omvendte bevisbyrde er ifølge forarbejderne til § 64 a, at det er vanskeligere at påvise krænkelse af en patenteret fremgangsmåde end krænkelse af et patenteret produkt, hvor en sammenligning mellem patentets ordlyd og en tredjemands produkt lettere kan foretages. Fremgangsmådepatenternes reelle retsbeskyttelse er derfor ringere.
På trods af den omvendte bevisførelse, lykkedes det Actavis ved fremlæggelse af bl.a. omfattende information fra deres indiske underleverandørs produktion af aktivstoffet i pillerne, at overbevise retten om, at produktionen ikke krænkede Lundbecks patenterede fremgangsmåde.
Højesteret ophævede på denne baggrund det af retten i Helsingør nedlagte fogedforbud, og det er dermed blevet muligt for Actavis at sælge deres tabeletter på det danske marked.
Parterne havde over for retten oplyst, at sagen efter et forsigtigt skøn havde en værdi på ca. 100 mio. kr., og på den baggrund og under hensyn til sagens omfang og udfald tilkendte Højesteret Activis 6 millioner i sagsomkostninger.