Voldgiftssager
I mange aftaler er det overladt til en voldgiftsret at afgøre eventuelle tvister mellem parterne. Det gælder for eksempel ejeraftaler, købsaftaler, direktørkontrakter, entreprisekontrakter, forhandleraftaler m.m.
En voldgift kan bedst beskrives, som en slags privat domstol, hvor de involverede parter selv aftaler regler og betingelser. Processen er ofte hurtigere end en almindelig retssag, sagen behandles for lukkede døre og afgørelsen kan ikke appelleres.
Parterne har normalt på forhånd besluttet, om sagen skal foregå ad hoc eller som en institutionel voldgift.
Fordelen ved at vælge en institutionel voldgift er, at sagen afvikles på grundlag nogle fastsatte regler. I Danmark er der tre (private) voldgiftsinstitutioner, som alle har deres egne procesregler.
I modsætning til en institutionel voldgift, er det parternes eget ansvar at opstille procesregler ved en ad hoc voldgift. Fordelen ved dette er, at parterne kan fastsætte rammerne for sagen udelukkende med henblik på deres behov i den konkrete sag.
Vi har stor erfaring med at håndtere voldgiftssager, og kan tilbyde rådgivning vedrørende løsning af konflikter ved både nationale og internationale voldgiftssager.
Kontakt os for en uforpligtende snak eller book et gratis indledende møde.