Patent på tømmermænd

af Michael Hansen, advokat

December er godt i gang, og dermed er det også blevet højtid for julefrokoster. Udover en mulighed for at mødes på festlig vis, indebærer julefrokoster ofte også et behov for medicin til at dulme pinen dagen efter. Men når du får langet enten Treo eller Kodymagnyl over disken, vil du formentlig næppe overveje, at produktet indeholder et værdifuldt patent – eller at brusetabletten med acetylsalisylsyre ikke kun kan bruges til at hjælpe på din hovedpine.

Medicinalindustrien er et kerneområde for immaterialretten, da de store summer anvendt på udvikling, afprøvning og godkendelse af nye stoffer ikke ville være rentable, uden muligheden for at efterfølgende have eneretten til at sælge virksomhedens nye medicinalprodukter.

Netop derfor, er det ikke kun interessant at patentere det første medikament virksomheden udvikler – men tillige brugen af dettes gavnlige bivirkninger til andet formål.

Kan medicinalproduktet patenteres?

En virksomhed kan alene opnå eneretten til en opfindelse, hvis betingelserne for at få et patent registreret er opfyldt. Dette indebærer, at opfindelsen skal kunne udnyttes industrielt, opfindelsen skal være ny, og opfindelsen skal adskille sig væsentligt fra hvad der allerede er kendt før patentansøgningens indlevering. Kravet om nyhed indebærer, at der ikke globalt er opfundet og offentliggjort noget lignende, hvilket ofte medfører et kapløb om at være den første til at få registreret nye opfindelser. Nyhedskravet er ikke blot opfyldt, når et helt nyt medicinalprodukt opfindes, men også hvis der foreligger en ny måde at bruge et eksisterende medikament på - eller hvis medikamentet kan bruges med et nyt formål for øje end det normalt bruges til. De forskellige produkter som herved opfindes, kan meget vel alle være patenterbare, og dermed er der også økonomisk incitament til at forske i nye anvendelsesmuligheder af eksisterende medikamenter.

Vidunderstoffet acetylsalisylsyre

Et ganske klart eksempel på dette er stoffet acetylsalisylsyre, som naturligt findes i piletræernes bark. Igennem kemiske forsøg blev det muligt at fremstille stoffet syntetisk, og det anvendtes herefter som det virksomme stof i Aspirin. Stoffet findes nu også i brusetabletten Treo og pillen Kodymagnyl, som du kan bruge imod følgerne af julefrokostens snaps. Samtidig er stoffet anvendeligt i forbindelse med behandling af hjerteproblemer, og ligeledes kan det benyttes i bl.a. cremer imod akne. Selvom producenterne af Aspirin således var de første til at anvende det syntetiske stof acetylsalisylsyre i et produkt, forhindrer det ikke, at efterfølgende produkter med samme stof også kan anses som ”nye” i patentrettens forståelse, hvis de har et andet formål, eller stoffet bruges på anden vis – såfremt de resterende betingelser for registreringen af et patent selvfølgelig også er opfyldt.

Det giver derfor altid mening at tænke i nye baner og være innovativ, da din opfindelse meget vel kan beskyttes. Også selvom du benytter dig af elementer, som allerede er på markedet.

Hvis du har en idé til et nyt produkt, og mangler rådgivning omkring hvorvidt denne kan beskyttes, og hvorledes du bedst griber det an, er du altid velkommen til at kontakte os på tlf. 70 22 88 68 eller mail@otello.dk.