Michael Jordan for kendt til lykønskning
Kendte personer har en vis værdi i både deres billede og navn. Derfor må man som hovedregel ikke anvende billede eller navn på en kendt person i kommercielle sammenhænge, medmindre man på forhånd har fået samtykke. Denne regel er baseret på retsgrundsætninger, men varemærkerettens regler kommer også i spil, såfremt den pågældende person er kendt nok til at have en kommerciel værdi i anvendelsen af sit navn.
På den anden side er det også klart antaget, at pressen er berettiget til at bruge både billede og navn på personer uden samtykke, så længe det sker i tilknytning til aktuelle begivenheder. Men hvor går grænsen? Hvornår bliver redaktionelt indhold til kommerciel udnyttelse? En ny afgørelse fra USA kan muligvis kaste lidt lys over sagen.
I 2009 blev den verdenskendte basketball-spiller Michael Jordan optaget i The Basketball Hall of Fame. Optagelsen affødte en særlig udgave af bladet Sports Illustrated, der dedikerede alle sine sider til Michael Jordan og hans imponerende karriere. Bladet indeholdt – som sædvanligt – en række annoncer, herunder en annonce fra supermarkedet Jewel-Osco. Annoncen indeholdt et billede af et par gummisko med nummeret 23 – det samme nummer, som Jordan i sin tid spillede med hos Chicago Bulls. Annoncen lykønskede Jordan med hans flotte karriere, samt fremviste Jewel-Oscos logo i stort format.
Michael Jordan sagsøgte Jewel-Osco for et millionbeløb, idet han mente, at de havde misbrugt hans navn i kommercielle sammenhænge. Jewel-Osco anførte, at annoncen var beskyttet af ytringsfriheden, og at den desuden ikke havde noget kommercielt indhold, men blot ønskede ham tillykke.
I første omgang fik Jewel-Osco medhold, da en føderal dommer kom frem til, at annoncen var ikke-kommerciel, idet den ikke fremviste et specifikt produkt. Den afgørelse blev dog underkendt i februar 2014, da appellen faldt ud til Jordans fordel.
Appelretten fandt, at en kategorisering af annoncen som ikke-kommerciel ville åbne op for, at annoncører pludselig ville kunne bruge navn eller billede af kendte personer uden konsekvenser, og derfor var de nødt til at klassificere Jewel-Osco-annoncen som kommerciel. Ifølge retten var annoncen udtryk for et forsøg på at udnytte den offentlige hengivenhed til Jordan, hvilket var en krænkelse af Jordans ret til eget navn og værdien heraf.
Afgørelsen er muligvis blot den første af mange, da Jordan også har lagt sag an mod andre annoncører i det pågældende Sports Illustrated – herunder en sag mod supermarkedet Dominick’s, der også bragte en annonce med Jordans navn. Sagen skal for retten senere i år.
Indtil da fremstår Jewel-Osco-afgørelsen som et interessant perspektiv på retstilstanden – ikke kun for Jordan, men for alle kendte personer. Afgørelsen er i overensstemmelse med den danske afgørelse fra 2008, hvor håndboldspilleren Karin Mortensen blev tilkendt erstatning for Se & Hørs brug af hendes billede og navn.
Anvendelsen skete efter damelandsholdet vandt guld ved EM, og Se & Hør hævdede, ligesom Jewel-Osco, at anvendelsen var ikke-kommerciel, men fik ikke medhold heri.
De to afgørelser er således i overensstemmelse, og generelt ser det ud til, at domstolene er interesserede i at beskytte kendte personer og deres rettigheder til navn og billede. Der er dog stadig tale om to modsatrettede hensyn, som begge skal tilgodeses, og det skal blive spændende at følge udviklingen fremover.