Det dufter af opgør hos Amazon

I jagten på julegaver kan det være fristende at søge til det online marked, for at finde de bedste tilbud og det største udvalg. Men det er ikke altid, at varerne udbudt på internetgiganter som Amazon og eBay er solgt med varemærkeindehaverens samtykke, og det kan være vanskeligt at effektivt håndhæve ens rettigheder som varemærkeindehaver på de store online markedspladser. Dette har bl.a. givet anledning til en varemærkeretlig strid imellem Amazon i Tyskland og den globale parfumeproducent Coty.

Tvisten begyndte da en af Coty Germany’s testopkøbere i 2014 bestilte en af producentens egne parfumer via en sælger på Amazon. Parfumen viste sig at være markedsført uden Coty’s samtykke, hvorfor Coty krævede, at salget ophørte, og de resterende parfumer blev udleveret. Coty brugte sin ret efter Varemærkeforordningen, hvorefter en varemærkeindehaver netop kan forbyde andres erhvervsmæssige brug af et mærke der er identisk med varemærkeindehaverens, når dette anvendes på identiske varer eller ydelser, jf. forordningens art. 9, stk. 2, litra a. Navnlig kan forbydes at udbyde varer med et sådant tegn til salg, og at oplagre varerne med salg for øje, jf. forordningens art. 9, stk. 3, litra b.

Spørgsmålet var herefter, om ikke blot sælgeren, men også Amazon - som formidlede salget på sin hjemmeside - kunne gøres ansvarlig for varemærkekrænkelsen.

De tyske domstole var usikre på dette, og anmodede derfor Den Europæiske Unions Domstol om at tage stilling til spørgsmålet:

»Er en person, der oplagrer varer, som krænker en varemærkeret, for en tredjemand uden at have kendskab til overtrædelsen, i besiddelse af den pågældende vare med det formål at udbyde den til salg eller markedsføre den, når det ikke er personen selv, men derimod kun tredjemanden, der har til hensigt at udbyde varen til salg eller markedsføre den?«

Eller simplere sagt: Er Amazons oplagring af varer der strider imod en varemærkeret, uden at Amazon kender til krænkelsen, omfattet af forbuddet i Varemærkeforordningens art. 9, stk. 3, litra b, selvom det kun er den oprindelige sælger som har til hensigt at udbyde varen til salg?

Den Europæiske Unions Domstol har endnu ikke taget stilling til sagen, men Generaladvokat Campos Sánchez-Bordona har netop givet et interessant forslag til hvordan sagen kan afgøres.

Ifølge Sánchez-Bordona kan der opstå to forskellige scenarier; i det første er der tale om en person som alene formidler tredjemands salg igennem neutrale hjælpeopgaver, og i det andet er der tale om en person som aktivt deltager i distributionen af disse varer. Amazon vil normalt falde ind i den første kategori, men når Amazon tilbyder den særlige service ”Forsendelse med Amazon”, deltager virksomheden i markedsføringen, pakningen og kundeservice af varerne i en sådan grad, at de ifølge Sánchez-Bordona falder ind i den sidste kategori.

De neutrale formidlere (simple oplagshavere) mener Sánchez-Bordona ikke krænker varemærkerettighederne efter Varemærkeforordningens art. 9, stk. 3, litra b, når de oplagrer de krænkende produkter, såfremt formidleren ikke har viden om produkternes krænkende karakter, og ikke har nogen intention om at selv markedsføre og sælge produkterne.

De formidlere, som derimod aktivt deltager i distributionen af de krænkende varer, vil være ansvarlig for overtrædelsen af Varemærkeforordningens art. 9, stk. 3, litra b, når de oplagrer de krænkende produkter. I dette tilfælde oplagrer formidleren varerne med henblik på salg eller markedsføring, og det er ikke her af betydning, om formidleren har kendskab til, at varen udgør en krænkelse af varemærkerettighederne eller ej. Formidleren må vise omhu ved kontrollen af lovligheden af varerne, da det med rimelighed kan kræves, at denne undersøger produktet.

Således sondrer Sánchez-Bordona imellem formidlerne på baggrund af hvilke tjenesteydelser der leveres til tredjemanden, der står bag salget af varen.

Førend det imidlertid kan komme på tale, at en aktivt deltagende formidler krænker varemærkerettighederne efter Varemærkeforordningens art. 9, stk. 3, litra b, skal formidleren gøre såkaldt ”erhvervsmæssig brug” af varemærket, jf. forordningens art. 9, stk. 2, hvilket er en særskilt vurdering.

Generaladvokatens forsalg til afgørelse kan meget vel betyde, at det bliver væsentligt lettere at håndhæve og beskytte ens varemærke, eftersom formidleren i visse tilfælde således tillige kan gøres ansvarlig for krænkelsen af varemærket. Dette afhænger dog til fulde af, om Den Europæiske Unions Domstol vælger at følge forslaget til afgørelse. Den endelige dom i sagen forventes indenfor de næste 2-4 måneder.