
Kina præsenterer nye guidelines for behandlingen af varemærkeansøgninger
De nye kinesiske guidelines
1. Skærpet bedømmelse af særprægDe kinesiske varemærkemyndigheder har valgt at skærpe særprægsvurderingen, således at det i fremtiden vil blive sværere at opnå varemærkebeskyttelse, hvis dit mærke i mindre grad er særpræget. Skærpelsen må konkret forventes at få den betydning, at flere mærker i fremtiden vil blive afvist. Tidligere var det således, at et mærke kunne godkendes varemærkeregistrering, selvom det bestod dels af en beskrivende del, dels af en særpræget del, så længe at varemærket i sin helhed havde tilstrækkeligt særpræg. Myndighederne har ved indførelsen af de nye guidelines vedtaget, at sådanne ”delte” varemærker fremadrettet kun vil opnå beskyttelse, såfremt ansøgeren accepterer en fralæggelse af retten til at påberåbe sig beskyttelse af den beskrivende del af varemærket.
Vores bedste råd i relation til den skærpede særprægsbedømmelse er derfor, at man på forhånd sikrer sig, at det mærke, som ønskes beskyttet, besidder tilstrækkeligt særpræg. Og har man et varemærke, hvor særprægsgraden ligger lige på grænsen, vil vi anbefale, at man som ansøger genovervejer sin strategi, så man ikke ender med en afvisning. 2. Varemærker ansøgt i ond troVaremærker ansøgt i ond tro udgør et stort problem for det kinesiske varemærkesystem, og alt for mange varemærkeindehavere oplever, at deres varemærke pludselig er registreret i Kina af nogle andre, som nu kræver en urimelig høj licensbetaling for, at den retmæssige ejer af varemærket kan bruge varemærket på det kinesiske marked. Problemet har længe været kendt, men mulighederne for at få en registrering foretaget i ond tro fjernet, er ikke specielt gode, og derfor har mange varemærkeindehavere efterspurgt en stopklods for ansøgninger i ond tro allerede i ansøgningsfasen, så man – forhåbentlig – kan forhindre de mange registreringer, som spænder ben for de reelle varemærkeindehavere.
De nye guidelines indeholder forskellige eksempler på, hvornår mærker generelt vil blive kategoriseret som ansøgt i ond tro. Blandt disse kan nævnes:
- Når ansøgeren indleverer et stort antal varemærkeansøgninger, der er identiske med eller ligner generiske navne, brancheudtryk, navne på berømtheder, geografiske steder eller kendte værker
- Når ansøgeren indleverer et stort antal varemærkeansøgninger, hvor vedkommende ikke har intention om brug
- Når ansøgeren kræver uforholdsmæssigt høje priser for bl.a. royalty af den ”egentlige” rettighedshaver
Myndighederne har således forsøgt at skærpe de situationer, hvor der statueres ond tro, således at der i fremtiden forhåbentligt vil ske flere afvisninger på baggrund af dette. Hvor konsekvente de kinesiske varemærkemyndigheder kommer til at være i deres vurdering, og om de oplistede eksempler dermed vil føre til en egentlig forbedring, vil tiden vise.