NFT’er og varemærkeret

Af Anders Skov, Advokat (L)

Der har indenfor de seneste år været en stigende interesse for handel med såkaldte ”non-fungible tokens” (NFT’er). Udviklingen af metaverse og NFT’er giver mange nye muligheder og problemstillinger i forhold til den immaterielle beskyttelse, herunder i relation til varemærkeretten.

 

Hvad er non-fungible tokens (NFT’er)?

 

En NFT er en unik enhed af data (f.eks. et billede, en lyd eller en anden digital fil), der lagres i en såkaldt blockchain. Lagringen i blockchain medfører, at det digitale indhold hverken kan flyttes, kopieres eller på anden måde ændres. En person, der er i besiddelse af en NFT, er derfor – sagt med andre ord – den unikke ejer af et digitalt certifikat, der dokumenterer ejerskabet af et underliggende aktiv.

 

Hvorfor den store interesse for NFT’er?

 

Der har indenfor de seneste år været en stigende interesse for handel med NFT’er. Da lagringen i blockchain medfører, at det digitale indhold hverken kan kopieres eller på anden måde ændres, er det muligt altid at verificere den enkelte NFT. En NFT vil derfor altid være unik og certificeret.

NFT’er er bl.a. et redskab for kunstnere, musikere og lignende til at tjene penge i en digital verden. Aktuelt anvendes NFT’er imidlertid mest som samleobjekter og spekulationsforretninger på lige fod med kryptovaluta og lignende, og værdien af NFT’er er stadig meget usikker.

 

NFT’er i et varemærkeretligt perspektiv

 

I takt med den stigende handel med NFT’er opstår der løbende nye immaterialretlige problemstillinger, som virksomheder bør forholde sig til.

Traditionelle varemærkeregistreringer beskytter brugen af mærket ved de fysiske produkter og ydelser, som mærket er registreret for. I takt med den stigende handel med NFT’er bør man imidlertid også overveje at udvide sin beskyttelse med nye registreringer, som dækker produkter og ydelser i virtuel form. Virksomheder som Nike og Hermès har f.eks. oplevet, at andre har udstedt og solgt NFT’er, hvori deres varemærker var afbilledet.

Det er endnu uafklaret, hvordan domstolene forholder sig til tredjemænds brug af varemærker i forbindelse med NFT’er. Flere, større virksomheder har imidlertid valgt at imødegå problemstillingen ved at udvide deres varemærkeregistreringer til også at gælde for virtuelle varer og tjenesteydelser.

I forlængelse heraf har EU’s varemærkemyndighed – EUIPO – for nyligt udstedt en række retningslinjer for registreringen af virtuelle aktiver og NFT’er, hvorved de har udtalt følgende:

”NFTs are treated as unique digital certificates registered in a blockchain, which authenticate digital items but are distinct from those digital items”.

 

NFT’en og det underliggende aktiv er derfor fortsat to forskellige ting, der således begge bør beskyttes ved registrering.

Ifølge EUIPO er termen ”non-fungible token” uklar, hvorfor typen af den underliggende genstand skal angives ved ansøgning. Man kunne f.eks. registrere sin NFT som ”virtuelle varer, der kan downloades, nemlig virtuelle [angivelse af produktet], autentificeret ikke-fungibel tokens”.

Med den kommende 12. udgave af Nice-klassifikationen, som træder i kraft i 2023, vil der imidlertid komme en konkret term for NFT’er, nemlig ”downloadable digital files autenticated by non-fungible tokens”.

 

Vores kommentar

 

Der er fortsat mange uafklarede spørgsmål, når det kommer til den immaterialretlige beskyttelse af NFT’er.

For så vidt angår den varemærkeretlige beskyttelse er det endnu uvist, hvordan domstolene vil behandle krænkelsesspørgsmål, hvor et varemærke registreret for et fysisk produkt er krænket af et virtuelt produkt, f.eks. en NFT. EUIPO har imidlertid udtalt, at retningslinjer vil blive udviklet løbende i takt med konkrete sager fra domstolene.

Hos Otello følger vi udviklingen af NFT’er og den varemærkeretlige beskyttelse tæt, og står naturligvis til rådighed, hvis du er i tvivl om, hvordan du bedst beskytter dit varemærke mod krænkelser fra NFT’er.

Kontakt os på tlf. 70 22 88 68 eller mail@otello.dk.