Nyt direktiv om online fildelingstjenester
af Martin Hoffgaard Rasmussen, Advokat (L)
Internettet er en integreret og uundværlig del af vores hverdag, men som ophavsmand til et ophavsretligt beskyttet værk bringer den online verden ikke udelukkende fordele. Dit værk kan spredes forholdsvis uhindret, og dermed opnå bredere anerkendelse og nå et større publikum, men prisen er, at du mister kontrollen med hvor og hvornår dit værk skal gøres tilgængeligt. Problematikken gør sig især gældende for større fildelingstjenester, som f.eks. YouTube, hvor dit indhold pludselig uploades uden dit samtykke, og måske bruges i en uhensigtsmæssig sammenhæng.
Direktivet om ophavsret på det digitale indre marked
I den online verden kan det være særdeles vanskeligt at håndhæve rettighederne til dit værk, herunder eneretten til at gøre dit værk tilgængeligt for almenheden. Netop tilgængeliggørelse af ophavsretligt beskyttede værker har længe været et område som den Europæiske Unions Domstol har været optaget af, og praksis på området er meget omfattende.
Men håndhævelsen af dine rettigheder er nu blevet nemmere med ”Direktivet om ophavsret på det digitale indre marked” (Digital Single Market Directive). Direktivet trådte i kraft 6. juni 2019, og skal implementeres inden for 2 år i bl.a. Danmark. Direktivet rummer flere vigtige artikler, men særligt artikel 17 har betydning for fildeling af beskyttet indhold via onlinetjenester. De onlinetjenester der er omfattet af art. 17, er udbydere af en informationstjeneste, der ”har som hovedformål - eller som et af sine hovedformål - at lagre og give almenheden adgang til en stor mængde ophavsretligt beskyttede værker eller andre beskyttede frembringelser, som uploades af dens brugere, og som den organiserer og promoverer med et profitmæssigt formål”. Reglerne omfatter dermed ikke tjenester, som ikke er profitbaserede - f.eks. uddannelsesrelaterede tjenester og encyklopædier eller cloud-tjenester til privat brug.
Artikel 17 fastslår, at når en online indholdsdelingstjeneste giver adgang til beskyttet materiale, som er uploadet af en bruger, er der tale om tilgængeliggørelse for almenheden, og dermed en handling som det i princippet kun er ophavsmanden, der må foretage. Derfor skal rettighedshaveren give tilladelse til upload, f.eks. ved at give licens. Licensen vil både omfatte fildelingstjenestens og dens brugeres handlinger, når disse ikke handler med kommerciel hensigt.
Hvis den online fildelingstjeneste ikke indhenter tilladelse til brug af værket, er tjenesten selv ansvarlig for en krænkelse af ophavsretten, medmindre 1) tjenesten har gjort sin bedste indsats for at indhente tilladelse, 2) har gjort sin bedste indsats for at sikre, at specifikke identificerede beskyttede værker ikke er tilgængelige, 3) har handlet hurtigt for at fjerne indholdet og 4) har gjort sit bedste for at forhindre fremtidige uploads af dette materiale. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, og licens ikke er givet, er onlinetjenesten selvstændigt ansvarlig for krænkelsen.
Derudover er det et krav, at den online fildelingstjeneste skal have en effektiv klageordning, og at onlinetjenesterne ikke længere kan bruge som forsvar, at de ikke har haft kendskab til at materialet udgør en krænkelse.
Gør direktivet nogen forskel?
Det nye direktiv udvider ikke de rettigheder du som ophavsmand har i medfør af lovgivningen, men det giver bedre muligheder for at håndhæve beskyttelsen af dit værk. Spørgsmålet er herefter, om direktivet er tilpas konkret til at kunne opfylde dets formål, idet der stadig er mange uklarheder, på trods af artikel 17’s imponerende længde. Direktivet er dog et skridt på vejen imod en bedre beskyttelse af netop dit værk, på et internet som er i rivende udvikling.
Der er mange måder at gribe onlinekrænkelser an på - hvis du ønsker assistance med en krænkelse, eller er interesseret i at høre mere om mulighederne, er vi klar til at hjælpe. Kontakt os på tlf. 70 22 88 68 eller mail@otello.dk.