
Ophavsretten ligger på lur på sociale medier
Af Martin Hjelm Kristensen, Advokat (L)
Online markedsføring sker i stigende grad ved brug af såkaldte influencers, som med billeder og videoer tager deres følgerskare med ind i et privat univers, hvor produkter markedsføres som anbefalelsesværdige bestanddele af influencerens privatliv.
Forbrugerombudsmanden har længe gjort influencers opmærksomme på, at deres reklamer skal overholde markedsføringsloven, men dette er imidlertid ikke det eneste relevante regelsæt, som man som influencer bør have sig for øje, når der deles nyt content; ophavsretten ligger nemlig på lur, når der deles små glimt fra hverdagen.
Ophavsretlige krænkelser på sociale medier
Den ophavsretlige problematik opstår, når influencere deler billeder eller videoer, hvor der i baggrunden indgår produkter, som på grund af ophavsretlig beskyttelse, ikke frit kan benyttes i kommercielle sammenhænge. Et eksempel kunne være, når influencere reklamerer for en bestemt måltidskasse eller take away-leverandør ved at dele et billede af sit storsmilende barn, som tilfældigvis sidder på en Tripp Trapp-stol. Tripp Trapp-stolen nyder ophavsretlig beskyttelse som et kunstnerisk værk, og ved at dele et billede af denne, har influenceren i princippet krænket ophavsretten. En krænkelse, som potentielt kan pålægges såvel bøde som krav på erstatning.Retsstillingen er imidlertid - og heldigvis - ikke helt så firkantet. Indenfor dansk ophavsret gælder nemlig et såkaldt "de minimis-princip" for bagatelagtig brug af ophavsretligt beskyttede produkter i bl.a. videoer og billeder.
De-minimis-hvad-for-noget?
De minimis-princippet er en ulovbestemt bagatelgrænse, der indebærer, at selv kommerciel og markedsføringsmæssig brug af ophavsretligt beskyttede produkter kan være af så underordnet karakter, at der - uanset at ophavsmanden ikke har givet tilladelse til brugen - ikke vil være tale om en ophavsretlig krænkelse.Højesteret har i relation til de minimis-princippet hertil anført: "En sådan ulovbestemt undtagelse til ophavsretten skal fortolkes restriktivt og må ikke påvirke den normale udnyttelse af værket på en skadelig måde og må ikke gøre indgreb i ophavsmandens interesser".
Det kan imidlertid være ganske vanskeligt at vurdere, hvornår en influencers brug falder indenfor bagatelgrænsen, men der må som minimum kunne stilles krav om, at det beskyttede produkt fremtræder som en mindre detalje og alene udgør en uvæsentlig del af billedet eller videoen.
I ovenstående eksempel med influenceren og Tripp Trapp-stolen må således stilles krav om, at det er selve måltidet og eventuelt barnet, der udgør de dominerende elementer på billedet eller i videoen, og at Tripp Trapp-stolen alene fremgår i beskåret udgave eller eventuelt kun vises i baggrunden.
Vores råd
Med afsæt i det ulovbestemte de minimis-princip tillades, at influencere inkluderer ophavsretligt beskyttede produkter i forbindelse med deres content på sociale medier. De minimis-princippet er imidlertid ikke uden undtagelser; brugen skal nemlig være bagatelagtig og underordnet.Det kan være ganske svært at vurdere, hvornår ens brug er bagatelagtig og underordnet, men man bør som influencer altid sikre, at ens billeder og videoer fokuserer på det produkt, der reklameres for, og ikke på øvrige ophavsretligt beskyttede produkter i rummet. Endvidere bør man som influencer altid overveje, om de ophavsretligt beskyttede produkter indgår i en sammenhæng, som ophavsmanden på den ene eller anden måde kan finde stødende. På den måde minimerer man som influencer risikoen for, at ophavsmanden vil finde grund til at gøre indsigelse og rejse krav om erstatning.
Har du spørgsmål til ovenstående eller til ophavsretten generelt, er du som altid velkommen til at kontakte partner Martin Hjelm Kristensen på tlf. 70 22 88 68 eller mk@otello.dk.