Tysk forbuds-praksis på glatis

Som virksomhed kan man med rettens hjælp hurtigt og effektivt få nedlagt et midlertidigt forbud mod en anden virksomhed, der krænker ens immaterielle rettigheder. I Tyskland har man hidtil fulgt en national forbudspraksis, hvorefter et patents gyldighed skulle være efterprøvet ved Den Europæiske Patentmyndighed eller den tyske patentdomstol, førend midlertidigt forbud kunne nedlægges. Denne praksis har EU-domstolen netop tilsidesat som værende i strid med EU-retten.

SAGENS BAGGRUND

Den 5. marts 2013 indgav den tyske teknologivirksomhed, Phoenix Contact GmbH & Co. KG, patentansøgning for en særlig stikprop med beskyttelseslederbro. Efter en lang række tekniske behandlinger fik Phoenix Contact den 26. januar 2020 udstedt et patent.

Den 14. december 2020 indgav Phoenix Contact anmodning om, at virksomheden HARTING Deutschland blev forbudt at krænke det omhandlede patent. De tyske domstole afviste imidlertid at nedlægge forbud mod HARTING. I Tyskland havde man nemlig udviklet en bindende retspraksis, hvorefter patenters gyldighed skulle være efterprøvet ved Den Europæiske Patentmyndighed (EPO) eller den tyske Bundespatentgerich (forbundsdomstol for patentretlige sager, Tyskland), førend forbud kunne nedlægges. Dvs. det var således et krav, at det pågældende patent også havde været genstand for afgørelse i en indsigelsessag eller klagesag ved Den Europæiske Patentmyndighed eller en ugyldighedssag ved den nationale tyske forbundsdomstol før, at der kunne udstedes et midlertidigt forbud.

DOMSTOLENS AFGØRELSE

Ved EU-domstolen (sag C-44/21) var spørgsmålet, om den tyske forbudspraksis var forenelig med EU-retten, herunder navnlig artikel 9 i EU's direktiv om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder, der har følgende ordlyd:

”Medlemsstaterne sikrer, at de kompetente retslige myndigheder på begæring af rekvirenten kan udstede et foreløbigt påbud til en påstået krænkende part med henblik på at forhindre en nært forestående krænkelse af en intellektuel ejendomsrettighed”

I forbindelse med sagen fremhævede EU-domstolen indledningsvist, at medlemsstaterne i henhold til artikel 9 skal sikre, at de nationale domstole kan udstede midlertidige forbud mod en krænkende part med henblik på at forhindre krænkelser af immaterielle rettigheder (præmis 30).

Herefter fremhævede EU-domstolen, at midlertidige forbud skal gøre det muligt straks at bringe krænkelser af immaterielle rettigheder til ophør uden at skulle afvente gyldighedsprøvelse i forbindelse med en eventuel indsigelses- eller klagesag (præmis 32). EU-domstolen fastslog således, at der gælder en formodning for, at et patent er gyldigt allerede fra datoen for udstedelsens offentliggørelse (præmis 41).

Herefter udtalte EU-domstolen, at den tyskudviklede praksis giver anledning til en situation, hvor konkurrenter til patentindehavere, altså potentielle patentkrænkere, bevidst undlader at anfægte gyldigheden af det udstedte patent for at undgå, at patentet nyder en effektiv domstolsbeskyttelse (præmis 35).

EU-domstolen konkluderede derfor, at den tyske forbuds-praksis var uhensigtsmæssig, hvorfor denne i det store og hele blev tilsidesat som værende uforenelig med EU-retten, herunder navnlig artikel 9 i EU's direktiv om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder.

VORES KOMMENTAR

Sagen om den tyske forbuds-praksis fastslår det allerede kendte princip om EU-rettens forrang, hvorefter EU’s lovgivning har forrang fremfor enhver national praksis.

EU-domstolen udtaler imidlertid, at EU’s direktiv om håndhævelsen af intellektuelle ejendomsrettigheder alene fastsætter en minimumsstandard i forhold til håndhævelsen af immaterielle rettigheder (præmis 38). Det betyder, at medlemsstaterne blot skal opfylde direktivets minimumskrav, men at medlemsstaterne ikke er forhindret i at udvikle en praksis, der yder rettighedshavere en gunstigere beskyttelse end den, der fremgår af direktivet.

I Tyskland blev patentindehavere imidlertid stillet dårligere sammenlignet med andre patentindehavere i EU. Derfor besluttede EU-domstolen, at tilsidesætte den tyske forbuds-praksis.

Har du spørgsmål til afgørelsen eller patentbeskyttelse generelt, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 22 88 68 eller mail@otello.dk.