Videresalg af brugte e-bøger kræver samtykke

af Martin Hoffgaard Rasmussen, Advokat (L)

EU-domstolen har ved en ny præjudiciel forelæggelse fastslået, at videresalg af brugte e-bøger udgør en ”overføring til almenheden” i ophavsretslovens forstand, og derfor ikke kan ske uden rettighedshavers samtykke. 
Med ophavsretten til et værk, følger eneretten til at gøre værket tilgængeligt for almenheden gennem salg eller anden overdragelse af ejendomsretten. Infosoc-direktivet skelner mellem tilgængeliggørelse i form af ”spredning”, jf. direktivets art. 4, stk. 1, som frit kan ske uden rettighedshavers samtykke, såfremt der er sket konsumption, og ”overføring til almenheden”, jf. direktivets art. 3, stk. 1, som altid kræver rettighedshavers samtykke. 

Sagen omhandlede det hollandske firma Tom Kabinets videresalg af brugte e-bøger, med tidsubegrænset anvendelse, i en virtuel læseklub. Medlemmerne havde mulighed for at downloade brugte e-bøger mod betaling. Tom Kabinet havde erhvervet e-bøgerne i fri handel eller fået dem tildelt gratis af medlemmerne. Det afgørende spørgsmål i sagen var, under hvilken af førnævnte to sondringer, dette videresalg måtte anses at høre; ”spredning” eller ”overføring til almenheden”.

Tom Kabinet gjorde gældende, at videresalget af e-bøger var omfattet af ”spredningsretten”, og dermed undergivet reglerne om konsumption. Konsumption medfører, at retten til spredning ”konsumeres” ved det første salg, hvorefter en køber efterfølgende frit kan videresælge det købte værk uden samtykke fra rettighedshaveren. Domstolen anførte i sagen, at det ikke ud fra ordlyden af direktivet kan udledes, om salg af e-bøger udgør en ”overføring til almenheden”, eller om salget er omfattet af ”spredningsretten” og reglerne om konsumption. Det må derimod fastlægges ud fra en fortolkning af selve formålet med direktivet. Hensigten med direktivet har været, at direktivet skal opstille en klar sondring mellem elektronisk og fysisk spredning af beskyttede værker, og at alene fysiske eksemplarer skal anses for omfattet af ”spredningsretten” og reglerne om konsumption.

Retsstillingen har ikke altid været klar, og afgørelsen skal ses i lyset af den tidligere afgørelse om Usedsoft (Sag C-128/11), som omhandlede videresalg af brugte softwarelicenser. EU-Domstolen kom her frem til, at salg af fysisk software, fx lagret på en CD-rom, og salg af software via download fra et økonomisk synspunkt må anses for ens, og dermed behandles på samme måde i ophavsretlig henseende. Begge dele var således omfattet af ”spredningsretten” og undergivet reglerne om konsumption. I det pågældende tilfælde var der sket konsumption ved det første salg, og derfor var videresalget af de brugte softwarelicenser uden samtykke fra rettighedshaver lovligt. Dette skabte tvivl om, hvorvidt konsumptionsprincippet kan udstrækkes til at gælde salg af andre digitale værker - udover software. Domstolen henviser til princippet i den nye afgørelse, men konkluderer samtidig, at det samme ikke gør sig gældende for videresalg af e-bøger. Både ud fra et økonomisk og et funktionelt synspunkt kan videresalg af en fysisk bog og videresalg af en e-bog ikke anses for ens. Dette begrundes med, at e-bøger ikke forringes ved videresalg, som det er tilfældet med fysiske eksemplarer. Brugte e-bøger udgør dermed de perfekte erstatninger for nye kopier på et brugtmarked, da de kan videresælges i samme originale kvalitet som den oprindelige e-bog. Usedsoft-afgørelsen kan derfor ikke antages at gælde andre digitale værker, og med denne nye afgørelse ligger det således fast, at der ikke gælder et digitalt konsumptionsprincip. 

Afgørelsen fastlægger retsstillingen på markedet for salg af e-bøger. Da der alene er tale om køb af en brugsret til bogen, må denne ikke videreoverdrages uden rettighedshavers samtykke. Et marked for brugte e-bøger, kan således som udgangspunkt alene opstå med rettighedshavernes samtykke. Det fremgår ikke af afgørelsen, at denne retsstilling alene gælder for e-bøger, hvorfor den også kan have betydning for andre digitale værker omfattet af infosoc-direktivet.