Et butikslayout kan udgøre et varemærke

Varemærker er normalt noget man forbinder med logoer og slogans - men varemærker er meget mere end det. En ny afgørelse fra EU-domstolen viser, at varemærkebegrebet kan strækkes langt - endda til at omfatte layoutet af en forretning.

Det amerkanske tech-firma Apple, kendt for deres iPads, iPhones og computere, er en storspiller, når det kommer til varemærker. Den verdenskendte virksomhed ejer en stor portion varemærker, og i 2010 besluttede de sig for at ansøge om endnu ét. Apple indgav en ansøgning til den amerikanske patent-og varemærkemyndighed bestående af stregtegninger af Apples såkaldte “flag ship stores” - butikker, der udelukkende forhandler Apples varer. Dette var en noget usædvanlig ansøgning, men de amerikanske myndigheder valgte at imødekomme Apples ansøgning og give dem varemærkebeskyttelse på layoutet af butikken.

Efter den positive tilkendegivelse fra USA, besluttede Apple sig for at udvide varemærkebeskyttelsen internationalt.

Dette lod sig dog ikke gøre uden problemer, da det tyske kontor for patent-og varemærker nægtede at give varemærkebeskyttese til Apple’s butikslayout. Myndighederne sagde, at layoutet af butikken ikke levede op til kravene for et varemærke, men blot var en repræsentation af Apples forretningskoncept.

Apple var naturligvis ikke tilfredse med den afgørelse, hvorfor de appellerede den. Sagen endte ved EU-domstolen, der for nylig afgav deres vurdering i sagen.

EU-domstolen skulle afgøre, hvad der reelt kan udgøre et varemærke, samt vurdere hvorvidt det skal være muligt at opnå varemærkebeskyttelse af butikslayout.

I deres afgørelse fastslog EU-domstolen - i overensstemmelse med det internationale varemærkedirektiv - at et varemærke skal kunne udformes grafisk, samt kunne adskille varer eller tjenesteydelser for ansøgeren fra andre virksomheder.

EU-domstolen udtalte herefter, at et butikslayout kan opfylde disse betingelser ved at anvende et sammenhængende tema af linjer, kurver og figurer - men kun hvis brugen heraf gør det muligt at adskille virksomhedens varer og tjenesteydelser fra andre virksomheders varer og tjenesteydelser. Ifølge EU-domstolen er dette f.eks. opfyldt, hvis butikslayoutet adskiller sig markant fra andre i branchen.

Afgørelsen fastslår dog også, at der må kræves en konkret vurdering fra sag til sag, og at de relevante myndigheder må beslutte, om det pågældende butikslayout kan udgøre et varemærke eller ej. I den forbindelse er det op til myndighederne at beslutte, om varemærkerettens betingelser for beskyttelse er opfyldt, eller om varemærket (butikslayoutet) i sig selv blot et beskrivende for ansøgeren og dennes virksomhed.

EU-domstolen kom således frem til, at en stregtegning af et butikslayout - uden indikation af størrelse af proportioner på de enkelte bestanddele i øvrigt - kan udgøre et varemærke, og at registrering heraf således er mulig, hvilket er gode nyheder for Apple. Det er nu op til den tyske domstol at beslutte, hvorledes EU-afgørelsen skal anvendes i den verserende sag mellem Apple og de tyske patent-og varemærkemyndigheder.

Med denne afgørelse åbner EU-domstolen op for varemærkebeskyttelse af butikslayout - hvilket aldrig er set i EU før. Nogle vil måske mene, at det er første skridt ned af en glidebane med amerikanske varemærkestandarder, men det skal - ikke desto mindre - blive spændende at følge udviklingen fremover. Måske var Apples ansøgning en enlig svale - måske kommer vi til at se et væld af varemærkeansøgninger for butikslayouts i fremtiden. Det vil tiden vise.

Af Mia Storm
Advokatfuldmægtig
Email: ms@otello.dk