Ørsted mod Ørsted – er der eneret til personnavne?

Af Anders Skov, Advokat (L)

På trods af at navnet ”Ørsted” i 2019 alene blev båret af 418 personer i Danmark, vækker ordet genklang hos de fleste. Dette enten som navnet på den verdensberømte danske videnskabsmand H.C. Ørsted, opfinderen af elektromagnetismen og hovedperson i den danske guldalder, eller som følge af, at Ørsted er navnet på Danmarks største energiselskab, tidligere DONG Energy, der opererer på tværs af Europa og planter havvindmøller langs kysterne.

Udover at navnet ”Ørsted” således kan forbindes til hhv. elektromagnetisme og grøn energi, kan navnet nu også knyttes til Højesteret. Syv medlemmer af Ørsted-familien sagsøgte nemlig i 2018 energiselskabet, da de ikke mente, at selskabet var berettiget til at bruge slægtens navn. Sø- og Handelsrettens afgørelse af søgsmålet indebar et nederlag til Ørsted-slægten, hvorefter sagen blev anket direkte til Højesteret. Spørgsmålet om brugen af et personnavn som selskabsnavn, varemærkenavn, domænenavn mv. var nemlig principielt, da det var usikkert om brugen kunne forbydes, og hvori hjemlen i så fald skulle findes.

Usikkerheden blev afklaret ved dom afsagt af Højesteret den 30. november, hvori hele fire forskellige regelsæt blev undersøgt, nemlig navneloven, varemærkeloven, selskabsloven og internetdomæneloven.

Ifølge navneloven er et navn beskyttet, hvis færre end 2000 mennesker bærer det, hvilket er tilfældet for efternavnet ”Ørsted”. Højesteret fandt imidlertid, at denne beskyttelse alene medfører at fysiske personer ikke kan tage navnet uhindret. Efter navneloven kan ”Ørsted” derfor uhindret bruges som selskabsnavn og varemærke.

Ifølge varemærkeloven kan varemærker ikke registreres, hvis de uhjemlet består af eller indeholder en bestanddel, der kan opfattes som et personnavn, og der ikke derved henvises til for længst afdøde personer. Højesteret fandt, at energiselskabets navn henviser til H.C. Ørsted, som døde i 1851, hvorfor denne registreringshindring ikke gør sig gældende. Hertil kommer, at Patent- og Varemærkestyrelsen efter praksis alene nægter registrering af varemærker der indeholder personnavne, hvis personnavnet bæres af færre end 30 personer.

Ifølge selskabsloven må et kapitalselskabs navn ikke indeholde slægtsnavne mv. der ikke tilkommer selskabet. Højesteret fandt i den henseende, at selskabsloven ikke kunne fortolkes således, at der gælder en snævrere adgang til at benytte andres efternavne i et selskabsnavn, end som varemærke efter varemærkeloven. Der var herunder ikke grundlag for at nægte et kapitalselskab som Ørsted at benytte sit varemærke som selskabsnavn. Ifølge internetdomæneloven må internetdomæner ikke registreres og anvendes i strid med god domænenavnsskik. Denne generalklausul har ifølge forarbejderne ingen selvstændig betydning på områder hvor anden lov finder anvendelse.

Da Højesteret ikke fandt grundlag for at forbyde brugen af ”Ørsted” efter de øvrige love, og Ørsteds domæner aktivt blev brugt, kunne brugen heller ikke forbydes efter internetdomæneloven. Således fandt Højesteret, at Ørsted-slægten ikke kan kræve at energiselskabet ophører med brugen af ”Ørsted” som selskabsnavn, binavn, varemærke eller internetdomæne. H.C. Ørsteds efterkommere må dermed acceptere, at elselskabets navn fortsat henviser til videnskabsmanden og hans opdagelser, og at slægtens nulevende medlemmers synspunkt må vige for selskabets ret.

Har du spørgsmål til beskyttelse af personnavne eller selskabsnavne, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 22 88 68 eller e-mail mail@otello.dk.