S&H afviser millionkrav fra Converse

I 2012 bugnede tilbudsaviserne med billige All Star-sko fra Converse. Coop, Lidl og Harald Nyborg havde alle købt store partier af de verdenskendte gummisko, og normalprisen på 599 kroner blev skiftet ud med tilbudspriser på ca. 349 kroner.

Prisen var så god, at det fik Converses opmærksomhed. De mente, at den billige pris skyldtes, at skoene ikke var originale, men derimod varemærkeforfalskninger importeret ulovligt. De fik beslaglagt en del af skoene og anlagde sag mod de danske forhandlere.

Skoene var oprindeligt indkøbt af det engelske firma MSK Traders Limited (MSK) og videresolgt til de danske forhandlere via en række mindre handelsselskaber, og der var derfor en lang række juridiske personer, som skulle inddrages i retssagen. Converse krævede samlet set omkring 20 millioner kroner fra de involverede parter.

MSK hævdede, at skoene var indkøbt fra en licenseret distributør, der var berettiget til at sælge de pågældende sko i Europa. Som bevis for skoenes ægthed, havde MSK fået forevist en række pakkelister og fakturaer fra leverandøren. Endvidere havde MSK indhentet en advokaterklæring fra leverandøren, som bekræftede, at der var tale om ægte Converse sko.

Under retssagen blev der imidlertid lavet en undersøgelse af en uafhængig ekspert. Undersøgelsen viste, at der - trods store ligheder - reelt var tale om kopi-sko, men at det var ”særdeles vanskeligt at se forskel”. Endvidere viste det sig, at advokaterklæringen fra leverandøren og de fremviste fakturaer var falske.

Efter konstateringen af, at de godt 100.000 indkøbte sko var falske, var det nu op til Sø-og Handelsretten at vurdere, om forhandlerne havde handlet uagtsomt eller forsætligt, som påkrævet efter erstatningsreglerne i varemærkelovens § 43.

Retten fandt, at dette ikke var tilfældet. MSK og de danske forhandlere havde indkøbt skoene via leveringskanaler, som de tidligere havde anvendt uden problemer, og de havde således ingen grund til at tro, at der skulle være noget galt med varerne. Det samme gjorde sig gældende for advokaterklæringen, der – selvom den i den konkrete sag viste sig at være falsk – som udgangspunkt må kunne lægges til grund, når man indkøber varer. MSK og de danske forhandlere havde således ingen grund til ikke at stole på advokaterklæringen, og de havde ikke været i ond tro om skoenes oprindelse.

Converse havde nedlagt en lang række påstande, som dog i det store hele blev afvist. Retten fandt, at der var tale om falske sko, men at der ikke var handlet forsætligt fra forhandlernes side, og at de derfor ikke skulle betale for krænkelsen af Converses varemærkerettigheder, men kun for sagsomkostningerne. Converse's krav om, at forhandlerne skulle anerkende, at de ikke måtte disponere over de falske sko, blev ligeledes afvist, idet kravet var for bredt og upræcist.

Så selvom der reelt var tale om falske sko, slap forhandlerne umiddelbart med skrækken, uden at skulle hive den helt store pengepung frem.

Sagen viser samtidig, hvor svært det kan være at sikre sig, at man ikke sælger ulovlige varer – uanset hvor grundig man er. Kopisterne er i dag så dygtige til at efterligne originalerne, at det kan være næsten umuligt at se forskel på en original og en kopi, og det gør det svært at være forhandler. Særligt, når leverandørerne er villige til at fremstille falske advokaterklæringer og lignende for at bevise varernes ægthed.

Af Martin Hoffgaard Rasmussen
Advokat
E-mail: mhr@otello.dk