Louis Vuitton-mønster ikke opnået særpræg i EU
Af Michael Hansen, Advokat (H)
Retten til et varemærke kan stiftes ved enten ibrugtagning eller registrering. Uanset om varemærkeretten stiftes ved ibrugtagning eller registrering, er det en betingelse, at varemærket har fornødent særpræg. I kravet om særpræg ligger, at varemærket skal være egnet til at adskille produktet fra andre virksomheders produkter. Den europæiske varemærkemyndighed, EUIPO, beskriver kravet om særpræg således:
”Ifølge fast retspraksis betyder et varemærkes særpræg, at tegnet tjener til at anskueliggøre den vare og/eller tjenesteydelse, for hvilken der ansøges om registrering, som hidrørende fra en bestemt virksomhed, og således til at adskille det pågældende produkt fra andre virksomheders produkter.”
Et varemærke kan enten have oprindeligt særpræg allerede ved ibrugtagning eller registrering eller opnå særpræg gennem indarbejdelse på markedet. Indarbejdelse forudsætter imidlertid, at man som rettighedshaver kan dokumentere, at mærket har været anvendt intensivt over en længere periode, og at mærket derfor har opnået en grad af kendthed indenfor omsætningskredsen.
SAGENS BAGGRUND
Tilbage den 4. november 2008 registrerede Louise Vuitton mønstermærket ”Damier Azur” i EU:
I 2015 anmodede en polsk privatperson ved navn Mr. Norberg Wisniewski mønstermærket ophævet fra registrering, idet han var af den opfattelse, at det brune mønster manglende særpræg til registrering og ej heller havde opnået særpræg ved indarbejdelse på det europæiske marked, herunder i EU’s 27 medlemsstater.
Sagen verserede herefter indledningsvist ved varemærkemyndigheden EUIPO, dernæst ankeinstansen Board of Appeal og senest ved EU-domstolen, hvor Louis Vuitton – lidt overraskende – tabte den syv år lange kamp for opretholdelse af mønstermærket.
EU-DOMSTOLENS AFGØRELSE
EU-domstolen indledte sagen med at fremhæve det allerede kendte princip om, at et varemærke kan opnå særpræg gennem indarbejdelse på markedet, såfremt “at least a significant proportion of the relevant public identifies the goods or services concerned as originating from a particular undertaking, because of that mark”.
Dernæst fastslog EU-domstolen, at det er rettighedshaveren selv, der skal bevise, at varemærket har opnået den fornødne grad af kendthed blandt omsætningskredsen. Denne del forvoldte imidlertid Louis Vuitton store problemer.
EU-domstolen gennemgik Louis Vuittons dokumentationsmateriale, som bl.a. bestod af en række fakturaer, udskrifter fra internettet, markedsundersøgelser og ekspertudtalelser. Til trods for det omfattende dokumentationsmateriale, vurderede EU-domstolen, at Louis Vuitton ikke havde dokumenteret, at det brune mønstermærke havde opnået en grad af kendthed indenfor alle medlemsstater i EU.
EU-domstolen gav derfor Mr. Norberg Wisniewski medhold i sin begæring om ophævelse, hvorefter registreringen af mønstermærket ”Damier Azur” blev udslettet.
VORES KOMMENTAR
EU-domstolens afgørelse er et godt eksempel på, at der skal ganske meget til, før et mønstermærke har fornødent særpræg til registrering. Selvom Louis Vuitton er et verdenskendt luksusbrand, som de fleste kender til, er dette ikke ensbetydende med, at deres brune mønster nyder samme grad af kendthed.
Som eksempel på et mønstermærke, der rent faktisk har opnået særpræg gennem indarbejdelse, kan fremhæves Hästens blå- og hvidternede mønster, som Sø- og Handelsretten i 2017 tildelte varemærkebeskyttelse i Danmark, idet mønsteret havde opnået særpræg gennem en mangeårig indarbejdelse på det danske marked. Du kan læse mere om dén sag her.
Har du spørgsmål til Louis Vuitton afgørelsen, ønsker du at vide mere om mønstermærker eller varemærkebeskyttelse generelt, er du velkommen til at kontakte os på tlf. 70 22 88 68 eller mail@otello.dk.